2009 Le Soula Blanc – Côtes Catalanes VDP – Vin de Pays des Côtes Catalanes

Soula-09-blanc-madogvinbloggen.dkHer er en spændende vin fra en af de mest sydlige franske regioner, Côtes Catalanes. Området er blandt de vigtigste IGP’er i Languedoc-Roussillon regionen – kendt for Côtes du Rousillon og Banyuls – der grænser tæt op til den spanske grænse nær Pyrenæerne.

Soula-madogvinbloggen.dkGenerelt dækker området over en bred palette af terrior, som i brede vendinger kan beskrives som middelhavs- klima, med tilgroede bakker og et varmt, tørt klima. Den fattige og tørre jordbund er velegnet til at dyrke vinikultur, og tvinger stokkene til at kæmpe for overlevelse. Dette kombineret med en lav mængde nedbør, er med til at producere vine karakteriseret ved koncentration og stærk smag. Endvidere bidrager middelhavsvindene med kølige nattetemperaturer, der tilfører syre til druerne.

Le-Soula-madogvinbloggen.dkVinen her er eksemplarisk for sit område. Druesammen- sætningen, bestående af Sauvignon Blanc 38%, Macabeu 35%, Vermentino 19% samt en række andre varianter af mindre kvantiteter, er kendetegnende for området, der tillader en bred vifte af varianter at indgå i vinene. Vinen er kraftfuld og stærk i sin alkohol (14%), om end stadigvæk i stor balance, og drevet af intense frugtnuancer samt stor fedme. Sauvignon-Blanc druen bidrager med sin uforenelige mineralitet og syrlige crisp, der får munden til at løbe i vand. Farven er gylden og smuk, næsen leder tankerne hen på honning og fedtstof – man foranlediges til kort at tænke på hvid Bourgogne (der er såmænd 0,5% Chardonnay i). Smagen er frisk og citrisk, man fornemmer øjeblikkeligt mineraliteten, der giver sig til udtryk i smagen af flint. Afslutningen er lang og fed med arundede bittertoner og tilpas syre til at holde fedmen i skak.

Et fremragende håndværk fra et lidt overset område i Frankrig. Dejlig vin til fede fiskeretter, der med sine 7 år bag sig har opnået dejlig modenhed.

Bue Poulsen

Gastrofil og sjovt nok med et voldsom blæs af Vinifilisme. Har smidt folderne i Restaurations- og vinbrancen, hvor det geografisk har spændt helt til Adelaide i Australien.

Author: Bue Poulsen

Gastrofil og sjovt nok med et voldsom blæs af Vinifilisme. Har smidt folderne i Restaurations- og vinbrancen, hvor det geografisk har spændt helt til Adelaide i Australien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *