Chiroubles 2014 – Domaine du Pressoir a Dames – Beaujolais

 

Chirubles-Beaujolais-madogvinbloggen.dkDenne smækre sag var ventet med spænding da man jo skal være noget arrig, for ikke at værdsætte en frisk og lækker ung sag fra Beaujolais.

Næsen var først med kølige friske røde og mørke bær og den åbnede sig rimeligt hurtigt op i glasset. Nu var der valgt store Bourgogne glas der virkeligt giver mulighed for at få luftet vinen.

Tomatpesto-madogvinbloggen.dkDen første slurk afslører en let-drikkelig og frisk bærdrevet frugt med mørke bær-nuancer og krydderi. Den ”tager på i vægt” efter noget tid i glasset (eller en karaffel) og får mere dybde samt struktur. Den er et super alternativ til en Bourgogne Rouge der normalt koster langt over det dobbelte for tilsvarende kvalitet.

Tapas-madogvinbloggen.dkServeres enten let-afkølet til mad på en DANSK sommerdag, eller på en varm sommerdag hvor den kan hældes op direkte fra køleskabet.

Vi nød Chiroubles til en gang tapas med hjemmelavet soltørret-tomat pesto og mayonnaise. Her spillede det hele bare perfekt sammen og fik en regnvejrs-mandag til at føles som en sydfransk fredag.

La Source 2014 – Saint Jean du Barroux – Cote du Ventoux

Gimel-La-SourceFor 7 år siden var jeg så heldig at få en lille rundvisning af Philippe Gimel himself, og så fik jeg set de marker der med deres udsatte placering under det skaldede bjerg bidrager til de fantastiske vine fra Saint Jean du Barroux.

AlexVi prøvede at stå nede i dalen i shorts og T-Shirt men bare lidt oppe af skråningen kunne vi mærke hvor koldt det blev. Dette barskere klima kombineret med masser af sol og en stenet undergrund giver et lavere høstudbytte, end for resten af området, hvilket er med til at gøre kvaliteten af druerne så meget højere.

Philippe-AlexDet at der slet ikke benyttes kunstgødning eller gift er bare en dobbeltbonus. Philippe gør sig store anstrengelser for bevare biodiversiteten i området og har stor viden om hvordan undergrunden ændrer sig nærmest fra stok til stok. Når vi kom gående langs stokkene kunne han simpelthen sige mellem to, hvor det skilte mellem de forskellige cuveér.

GimelDen sidste årgang af La Source jeg smagte var en 2007 så det var jo spændende at se hvordan denne relativt unge 2014 ligger på tungen. Den hed så Danish Cuveé den gang, men siden da har Philippe været nødsaget til at omdøbe sine vine, da hans originale tilgang blandt andet ramte nogle copyright issues.

Duften åbner op dejligt hurtigt og bringer besnærende minder frem fra hjernebarken. Der er bær og power som rider på en brise af Provencalsk sommer, der får næsehårene til at blafre af ren nydelse.

PhilippeSmagen skuffer heller ikke men skal også lige have et par svirp rundt i mundhulen for at få det hele med. Der er, som duften lovede, bær for skillingerne og potentialet kan ligefrem smages. Den power samt de bær og krydderier der er tryllet ned i flasken, kan hvis de følger samme fabelagtige udviklingskurve som tidligere årgange ende med at blive et intenst festfyrværkeri på smagspaletten. Allerede fra første sip er intensiteten og frugten godt med og spiller op til dans med smagsløgene. Efter lidt tid i en bred-bundet karaffel er der dækket endnu flere lag af, der spiller flot op med den intensitet og kraft som vinen besidder.

pork-weberJeg serverede den til et stykke mørt svinekød der var krydret godt med smagen af Provence-krydderier og røg, fra nogle æblegrene der røg med i weberen. Men ellers er vildt og oksekød også gode bud til denne elegante bandit.

Jeg tror at der skal findes plads til et par kasser i kælderen!