Anders Grøndahls Romersk vellevned – Grøn gastronomi fra Campo dei Fiori
En herlig lille kogebog med masser af nemme og hurtige opskrifter fra det basale romerske køkken.
Bogen er trykt på tykt genbrugspapir, uden billeder, men i stedet med hyggelige kobberstik, gamle illustrationer og tegninger fra forfatterens egen hånd. En dejlig cocktail af små anekdoter om Rom, maden og mennesker der har deres hverdag her.
Opskrifterne er små og hurtige, perfekt til frokost eller en menu med flere små retter, just som romerne elsker det.
Bl.a. kan nævnes Funghi porcini alla Piero. Kogt vand med peberfrugter. Fettuccine som i Napoli. Pastagratin med artiskokker. Den meget klassikse og simple Spaghetti aglio, olio, peperoncino. Altså Spaghetti med hvidløg, olie og chili. En af de simpleste retter der kan laves, men også meget hurtig at fremstille og næsten gratis.
Til desserten fristes der bl.. med Ricottatærte, mandelsmåkager og meget mere.
Bogen er dejlig afslappet og tilbyder læseren indlevelse i området omkring Campo dei Fiori og et grundlækkende kendskab til de mest benyttede råvarer i Rom.
Som en lokal ældre citeres i bogen ”Adesso arrivo il piu bello momento della giornata – il pranzo” Nu kommer det smukkeste øjeblik på dagen – frokosten. Og mange mange flere findes i denne dejlige uhøjtidelige bog.
Latest posts by Preben Plougmann (see all)
- Tærte med blåskimmelost og grillede peberfrugter - April 21, 2016
- Kyllingelår a la Bourguignon - March 21, 2016
- Friske boller til morgenmaden.. frokosten eller eftermiddags hyggen - March 11, 2016