Rockbare Shiraz 2013 – McLaren Vale

Rocbare-Shiraz-2013Mit første møde med vinene fra Rockbare var årgang 2003. Det har siden dag 1 været vine som har leveret den mundfyldende potens og power som vi efterhånden forventer fra Australien, men også en elegance og ærlig frugt man kun kan holde af.

Men hvad så nu 10 år efter med årgang 2013 der lystigt er landet i DK … hvor er Rockbare ? .. og hvad siger mine smagsløg ? (kombineret med input fra hukommelsen).

Jeg starter med at bemærke en behagelig og afdæmpet duft der er elegant og ligefrem kølig. Efter lidt tid i glasset åbnes der op for mere mørk frugt der nu ivrigt kærtegner næseborene.

ROCKBAREDa nu smagsløgene informerer om at de vil lege med er det på tide at smage og forene indtrykkene. Rockbare skuffer ingenlunde her, da den besidder en afdæmpet, kontrolleret men stadig tungefavnende frugt der har en dyrisk undertone. Længden er i den rigtigt gode ende og formår at holde kadencen til det sidste. Efter endnu mere luft bløder frugten yderligere op, hvor de mørke røde toner perfekt balancerer styrke og elegance. En intens og smækker oplevelse jeg stille og roligt overvejer at parre med en stor beskidt bøf, der har fået lov til at kysse en glohed pande.

Både hukommelsen og smagsløgene er enige om at de (Rock)bare kan deres kram i det sydlige Australien.

Michael Pearson

Kan da ikke andet end at være interesseret i god vin,
specialøl, mad samt tilblivelsen af denne. Har en indbygget afsky-knap for "fabriksmad" og den moderne industrialiserede justering af råvarer. Sommelier og Vinpusher samt far til 3 dejlige unger.

Author: Michael Pearson

Kan da ikke andet end at være interesseret i god vin, specialøl, mad samt tilblivelsen af denne. Har en indbygget afsky-knap for "fabriksmad" og den moderne industrialiserede justering af råvarer. Sommelier og Vinpusher samt far til 3 dejlige unger.

1 thought on “Rockbare Shiraz 2013 – McLaren Vale”

  1. Smagte 2013 igår
    Dejlig mørk og saftig, men dog holdt pænt i skak af en flot syre og dejlig kølighed i frugten – Absolut ikke marmelade, de kan jo godt Down Under, når de strammer sig an 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *