Aroma for krop og sjæl

IMG_20160303_111906Nogle gange passer de små ting bare sammen på en måde, så det hele går op i en højere enhed.

Havde haft en weekend på messe og i bund og grund en del arbejsdage i rap, hvor der pludseligt midt i ugen landede et par fridage. Ungerne var sendt i skole, rydder lidt op og falder tilfældigt over en julegave der stod og hyggede sig bagerst i en skuffe. En af disse “Brunch for 2” som faktisk ikke er den dårligste ide (forudsat man husker at bruge den).

Et hurtigt kig på hjemmesiden og en hurtig beslutning senere, endte det med Aroma, Fonnesbechsgade i Herning. Det at de har deres helt egen kaffe som er udvalgt, importeret, ristet og pakket af dem selv
trak vist så rigeligt i den retning.

IMG_20160303_124858Vi kommer ind i et råt og enkelt lokale der har en charmerende rustik tilgang til indretnigen.
Desværre er det med til at give en klang og spredt støj, dette kan virke lidt voldsomt og burde nok overvejes dæmpet med loftbeklædning eller lignende. De store vinduer kan åbnes så jeg kan levende forestille mig en sommermorgen ville kunne transportere en til en Parisisk forstad når kaffen nydes.

Vi ender med en Brunch til os begge og en stor kande stempelkaffe, og allerde nu kan jeg afsløre vi ikke blev skuffede. Bare først da jeg informere om at kæresten er nøddeallergiker bliver der straks sørget for at hun kun får produkter helt uden, hvor mulighederne bliver vendt ved bordet. Ikke som forrige gang vi var ude (et andet sted) hvor jeg endte med at få et møgfald af kokken der sådan set ikke kunne se det var hans problem, da det ikke ragede ham hvad der var i. Dejligt at det blev taget alvorligt og håndteret behageligt og proffesionelt.

IMG_20160303_124751Det tiltalte mig at brunchen ikke var den klassiske fedtede protein-bombe der tit efterlader én helt oppustet og stærkt higende efter en formiddagslur. Bordet fyldes nu af tallerkner, hvor der først kommer en lækker frisk opstart med Thise youghurt og deres egen hjemmelavede marmelade samt mûsli omkranset af honningmelon, blodappelsin og blåbær. Enkelt og forfriskende lækkert.

Dernæst er der en platte med fire forskellige oste, to spændende pølser og en velsmagende skinke, samt tempereret smør og igen deres hjemmelavede marmelade. Alt dette kan så indtages med 4 forskellige slags hjemmebagt brød, der spænder over saftigt velduftende og velsmagende rugbrød over i en delikat durumbolle. Det hele afsluttes med en saftig og ikke for sød snegl (kæresten fik med kanel så der ikke var nødder) der ramte lige i plet som afslutning for en super Brunch, der til under 300,- må siges at være et godt køb.

Jeg må ærligt indrømme at her kommer jeg igen…. og igen. Et spændende udvalg af bagværk og så er der styr på indholdet og hvis ikke de med det samme kan svare om
hvad der er i findes der ud af det.

 

Hjemmeside

Facebook side

Franske, finurlige og fantastisk gakkede Oli Bistro

Oli-Bistro-madogvinbloggen.dkMeningerne om Oli Bistro og Olivier, manden bag Oli Bistro (samt et par andre meget prisvenlige madtempler) er mange og meget delte.

Men manden og restauranterne han har, er nu noget helt specielt, noget som kun kan findes i Aarhus, samt afsidesliggende områder i Frankrig.

Olivier er indbegrebet af Frankrig anno 1970 eller evt. lidt senere, de laves bare ikke sådan mere. Idag vælger man ofte at være mainstream
og flyder bare med strømmen for at please flest mulige og håbe på mere guld i kassen.

Gak-Oli-Bistro-madogvinbloggen.dkMen sådan er det ikke her, her er det Oliviers humør og ønsker der sætter dagens orden. Den kan svinge fra middelmådig og opad. Men stor respekt herfra med de økonomiske briller på. Det er svært at finde noget der er bedre til prisen i nordeuropa

Vi bestilte husets hvid og en sportscola fra Hancock. Det stod på bordet under 2 minutter efter bestilling.

Forret-Oli-Bistro-madogvinbloggen.dkForetten var en udmærket blomkålssuppe med peberrod. Ganske udmærket og velsmagende med godt brød til. Husets hvid passede fint dertil (140,- pr flaske).

Hovedret_fiskHovedretterne bestod af Kulmule med Camarqueris fra Costieres de Nimes i Frankrig, hjembragt af Peter Paris & co.
Fisken var ikke helt korrekt dampet og risene ikke helt op i det røde felt. Vores mening om denne ret, var at det var lidt sjusket, en skam da den nemt kunne have taget stikket hjem.

Hovedret-Oli-Bistro-madogvinbloggen.dkDen anden hovedret var Bavette, en fransk okseudskæring fra ryggen, der også er kendt i USA som flapmeat. Kan minde i struktur om flanksteak, dog typisk mere regulær. Det ene stykke kød var utrolig velsmagende, selv om det var lidt overstegt, hvor det andet stykke var tykt og ikke rigtigt mørt, samt en smule smagløst. Dog skal det nævnes at nabobordet fik ensartede stykker der gled meget hurtigt ned. Kødet blev ledsaget af en grovmos og en dejlig sauce med gullerødder. Rødvinen var en ganske udmærket Crozet Hermitage 2014 og huset bød på et glas Vacqueyras oveni ub.

Hygge-Oli-Bistro-madogvinbloggen.dkVi sluttede af med 2 kaffe fra kanden og en ganske udmærket æbletrifli. Desserten kostede 10,- på bon, og kaffen 25, burde nok have været omvendt, for desserten var absolut i orden.
Totalt 995,- for 4 personer der hver fik 2 retter, en dessert, 2 kaffe, en sportcola samt 2 flasker vin. Det er svært af få mere for pengene. Stilen er ærlig og fransk uden dikkedarer. 3 ud af 6 for denne dag.
Men du kan dagtens ramme dage hvor det er 4 ud af 6 eller sommetider 5 ud af 6 og hallelujaeh hvor orglet synger disse dage. Det er næsten billigere at spise frokost på Oli incl. vin end det er at drikke en kop kaffe, på en af de mondæne kaffebarer i byen. Kom nu afsted fra nær og fjern og oplev den ægte franske stil.

Facebook siden for Oli Bistro

S’vinbar – “FORDI VI ELSKER VIN”

svinbar madogvinbloggenEt forholdsvis nyt sted på den Århusianske vinbar himmel.
Her er et godt vinkort der både er stort, bredt og rimeligt prissat.
Stedet er enkelt, men hyggeligt indrettet, betjeningen er venlig og hurtig.

Der kan findes mange både kendte, og ukendte vine når kortet frekventeres.

svinbar-2Så det er bar at gå på opdagelse, der findes rigtig mange vine der kan erhverves på glas, så man ikke er nød til at gå kold i den samme flaske, hvis man er solo eller bare to, der er lidt nysgerrige.

svinbar-3Vi nød et glas meget velsmagende Haut Medoc. Prisen var rimelige 70,- pr. glas for en velskænket mængde, der holdt over en halv time en fredag eftermiddag.

Stedet er uprætentiøs og meget nede på jorden, vinkortet er i orden og priserne ligeså.
Her skal man ikke opdrages, men bare nyde og slappe af.

5 ud af 6 glas, hvis man kan give det til vinbarer.

Please enjoy og godt nyt i Aarhus

www.svinbar.dk

S´vinbar på Facebook

Uformel… den kække lillesøster til Formel B

Formel B’s kække lillesøster, Uformel, slår sig ud på frie rammer og ingen fine fornemmelser, som antydet i navnet. Det er en underdrivelse af de helt store, maden er deluxe, og hæver standarden markant for restauranter i sin prisklasse.

20160114_214359Sent en lørdag aften besluttede jeg at besigtige Formel B’s (relativt) nye skud på stammen, Uformel, beliggende på studiestræde centralt i København. Restauranten kører som koncept udelukkende retter i forretsstørrelse, alle til 100 kroner, med frit lejde for selv at sammensætte en menu – et behageligt modtræk til de typisk på forhånd sammensatte menuer, mange restauranter benytter sig af i dag. Det anbefales mellem 4 til 6 retter i aftentimerne, undertegnede var godt mæt efter 4.

Restauranten virker ved første øjekast bestemt ikke formel, men derimod skide smart. Musikken er frisk og en anelse højere end sædvanligt, der kombineret med en dunkel belysning samt en indretning i gyldne mørke farver. Dette giver stedet en følelse af natklub med et hang til det lidt retroprægede.

20160114_220729Vi indlogeres ved et smukt anrettet bord og beslutter os for ‘En Uformel Oplevelse’, en fire-retters sammensat menu af køkkenet med tilhørende vinmenu, mineralvand, kaffe og petit four. Man kan også gå andre veje, og sammensætte frit selv, desuden byder vinkortet på et både bredt og dybt sortiment, der er prismæssigt imødekommende, men som også indeholder klassikere fra de helt store vinhuse.

Den første ret ankommer, kammuslinger med syltede gulerødder og peberrodsfløde. I tidens gastronomiske ånd er smagen frisk og syrlig, anretningen er avanceret og smuk. (billede 1)

Anden ret er oksetatar med brødcroûtoner, tomat og sort peber. Undertegnede må erkende, at han aldrig har smagt en bedre oksetatar. Kæmpe skud ud. (billede 2)

20160114_223459Dernæst fulgte Label Rouge kylling med syltet artiskok og kyllingesky. Jeg må erkende, at det sjældent sker, at kylling får mit mundvand til at løbe, men tilfældet her blev undtagelsen til reglen. Denne velfærdskylling – en kylling der lever længere og som har det godt – er et tifold mere smagfuldt og saftigt alternativ end det sædvanlige opdræt. (billede 3)

Efter et let pause ankommer vores dessert, bergamotsorbet med brændt marengs og salt sáble. En fantastisk afrunding på en helt igennem vellykket middag. Sur-sødlig og med knas, en behagelig måde af afrunde en middag, der lettede lidt på mætheden.

20160114_231151Desserter bliver ofte underkendt, hvad der ikke var tilfældet her. (billede 4)

Uformel er en perle af de helt store i det Københavnske gastrounivers. Her sættes der nye standarder for, hvad, og hvor meget, man får for pengene. Stor tak, og på gensyn!

Ved et smugkig på vinkortet fristes man nemt til at gå crazy. Gode glas og flasker kan dog sagtens købes til penge.