Ribera del Duero Zarus Gran Riserva – Bodegas Solorca

Konceptet med at købe vin som får lov til at ligge i kælderen er i disse her-og-nu tider ikke noget vi gør så meget i mere.

Så er det jo altid dejligt at snuble over en sag med lidt alder så man får lov til at opleve hvad et par siestaer kan gøre, ved sådan en bandit.

Med en 8 år på bagen må vi jo snart regne med at denne Gran Riserva stiller med de kvaliteter som José Víctor Balbas Arroyo gik efter.

De første indtryk der hygge-myldrer op af glasset og besnærer min næse er over i en lækker krydret men frugtrig gang mørke bær.
Jeg syntes på ingen måde at fadsmagen er overdrevet, og føler bare at det hele går op i en højere enhed. De lækre modne bær og det mørke svagt ristede i baggrunden leverer et super “lyd”spor til mine smagsløg der i forvejen forstyrres af et stykke ungkvæg der får den sidste stint i ovnen.

Til selve maden var Zarus spot on og hamlede så fint op med kalvekødet, men jeg havde også holdt mig i skindet og kørt hele menuen stringent med fokus på det enkle i kødet samt en lækker svampesauce. At vinen så besidder en elegance der gør den var en habil opvarming i glasset mens de sidste småting blev klaret i køkkenet kan man så heller ikke klage over.

Man skal huske at unde sig selv disse oplevelser som en moden og drikkeklar vin kan levere.

Chiroubles 2014 – Domaine du Pressoir a Dames – Beaujolais

 

Chirubles-Beaujolais-madogvinbloggen.dkDenne smækre sag var ventet med spænding da man jo skal være noget arrig, for ikke at værdsætte en frisk og lækker ung sag fra Beaujolais.

Næsen var først med kølige friske røde og mørke bær og den åbnede sig rimeligt hurtigt op i glasset. Nu var der valgt store Bourgogne glas der virkeligt giver mulighed for at få luftet vinen.

Tomatpesto-madogvinbloggen.dkDen første slurk afslører en let-drikkelig og frisk bærdrevet frugt med mørke bær-nuancer og krydderi. Den ”tager på i vægt” efter noget tid i glasset (eller en karaffel) og får mere dybde samt struktur. Den er et super alternativ til en Bourgogne Rouge der normalt koster langt over det dobbelte for tilsvarende kvalitet.

Tapas-madogvinbloggen.dkServeres enten let-afkølet til mad på en DANSK sommerdag, eller på en varm sommerdag hvor den kan hældes op direkte fra køleskabet.

Vi nød Chiroubles til en gang tapas med hjemmelavet soltørret-tomat pesto og mayonnaise. Her spillede det hele bare perfekt sammen og fik en regnvejrs-mandag til at føles som en sydfransk fredag.

La Source 2014 – Saint Jean du Barroux – Cote du Ventoux

Gimel-La-SourceFor 7 år siden var jeg så heldig at få en lille rundvisning af Philippe Gimel himself, og så fik jeg set de marker der med deres udsatte placering under det skaldede bjerg bidrager til de fantastiske vine fra Saint Jean du Barroux.

AlexVi prøvede at stå nede i dalen i shorts og T-Shirt men bare lidt oppe af skråningen kunne vi mærke hvor koldt det blev. Dette barskere klima kombineret med masser af sol og en stenet undergrund giver et lavere høstudbytte, end for resten af området, hvilket er med til at gøre kvaliteten af druerne så meget højere.

Philippe-AlexDet at der slet ikke benyttes kunstgødning eller gift er bare en dobbeltbonus. Philippe gør sig store anstrengelser for bevare biodiversiteten i området og har stor viden om hvordan undergrunden ændrer sig nærmest fra stok til stok. Når vi kom gående langs stokkene kunne han simpelthen sige mellem to, hvor det skilte mellem de forskellige cuveér.

GimelDen sidste årgang af La Source jeg smagte var en 2007 så det var jo spændende at se hvordan denne relativt unge 2014 ligger på tungen. Den hed så Danish Cuveé den gang, men siden da har Philippe været nødsaget til at omdøbe sine vine, da hans originale tilgang blandt andet ramte nogle copyright issues.

Duften åbner op dejligt hurtigt og bringer besnærende minder frem fra hjernebarken. Der er bær og power som rider på en brise af Provencalsk sommer, der får næsehårene til at blafre af ren nydelse.

PhilippeSmagen skuffer heller ikke men skal også lige have et par svirp rundt i mundhulen for at få det hele med. Der er, som duften lovede, bær for skillingerne og potentialet kan ligefrem smages. Den power samt de bær og krydderier der er tryllet ned i flasken, kan hvis de følger samme fabelagtige udviklingskurve som tidligere årgange ende med at blive et intenst festfyrværkeri på smagspaletten. Allerede fra første sip er intensiteten og frugten godt med og spiller op til dans med smagsløgene. Efter lidt tid i en bred-bundet karaffel er der dækket endnu flere lag af, der spiller flot op med den intensitet og kraft som vinen besidder.

pork-weberJeg serverede den til et stykke mørt svinekød der var krydret godt med smagen af Provence-krydderier og røg, fra nogle æblegrene der røg med i weberen. Men ellers er vildt og oksekød også gode bud til denne elegante bandit.

Jeg tror at der skal findes plads til et par kasser i kælderen!

Domaine Saint Pierre 2010 – Coteaux d’Aix en Provence

Domaine-saint-pierreProvence hører til blandt de få tilbageværende områder i Frankrig hvor priserne ikke er på himmelflugt. Her kan findes fantastisk vin til pengene – både rød, hvid og naturligvis rose.

De fleste vinkyndige er med stor sandsynlighed bekendte med Cassis og Bandol. Områder der især er kendt for deres rosevine, som udgør 88% af produktionen. Men Provence vin er mere end bare rose; i det fremragende klima trives både rød- og hvidvinsdruer.

ProvenceJeg har i glasset en fuldblods syrah fra Coteaux D’Aix en Provence. Et meget underkendt område, hvor solen skinner meget, og forholdende for vindyrkning er gode. Kraftige vinde dominere området, der befordrer de klimatiske forhold yderligere med kølige nattetimer og bedre modning.

Dette giver sig alt sammen til udtryk i vinen. Den er mindre dominerende og lettere end sin forbundsfælle fra Rhône. Terrioret giver vinen et stærkt præg af tørrede krydderier og jordsmag, og sammen med velintegrerede faste tanniner, er det ikke en helt u eksemplarisk madvin til dejlige vildtretter eller lam, måske endda halvkraftige oste. Vinen er mindre frembrusende end hvad undertegnede normalt forventer af syrah, mere sirlig og ejendommelig i sin tone.

Det kan på det varmeste anbefales at prøve vinene. Hvorfor Provence vine ikke fylder mere på hylderne end de gør, er uforståeligt. Der er gode køb at hente, vin til penge, penge for kvalitet.

2009 Le Soula Blanc – Côtes Catalanes VDP – Vin de Pays des Côtes Catalanes

Soula-09-blanc-madogvinbloggen.dkHer er en spændende vin fra en af de mest sydlige franske regioner, Côtes Catalanes. Området er blandt de vigtigste IGP’er i Languedoc-Roussillon regionen – kendt for Côtes du Rousillon og Banyuls – der grænser tæt op til den spanske grænse nær Pyrenæerne.

Soula-madogvinbloggen.dkGenerelt dækker området over en bred palette af terrior, som i brede vendinger kan beskrives som middelhavs- klima, med tilgroede bakker og et varmt, tørt klima. Den fattige og tørre jordbund er velegnet til at dyrke vinikultur, og tvinger stokkene til at kæmpe for overlevelse. Dette kombineret med en lav mængde nedbør, er med til at producere vine karakteriseret ved koncentration og stærk smag. Endvidere bidrager middelhavsvindene med kølige nattetemperaturer, der tilfører syre til druerne.

Le-Soula-madogvinbloggen.dkVinen her er eksemplarisk for sit område. Druesammen- sætningen, bestående af Sauvignon Blanc 38%, Macabeu 35%, Vermentino 19% samt en række andre varianter af mindre kvantiteter, er kendetegnende for området, der tillader en bred vifte af varianter at indgå i vinene. Vinen er kraftfuld og stærk i sin alkohol (14%), om end stadigvæk i stor balance, og drevet af intense frugtnuancer samt stor fedme. Sauvignon-Blanc druen bidrager med sin uforenelige mineralitet og syrlige crisp, der får munden til at løbe i vand. Farven er gylden og smuk, næsen leder tankerne hen på honning og fedtstof – man foranlediges til kort at tænke på hvid Bourgogne (der er såmænd 0,5% Chardonnay i). Smagen er frisk og citrisk, man fornemmer øjeblikkeligt mineraliteten, der giver sig til udtryk i smagen af flint. Afslutningen er lang og fed med arundede bittertoner og tilpas syre til at holde fedmen i skak.

Et fremragende håndværk fra et lidt overset område i Frankrig. Dejlig vin til fede fiskeretter, der med sine 7 år bag sig har opnået dejlig modenhed.

Chateau Lacoste 2007 – Cotes de Castillon

chateau-lacoste-2007-madogvinbloggen.dkMan bliver altid en smule bekymret, når man sidder med en Bordeaux fra 2007 årgangen. En årgang der ikke rangeres blandt de bedste, desuden er etiketten ikke just prangende, nærmest anonym.

Men alt det gøres til skamme af en herlig moden Bordeaux med både klassisicme, modenhed og god smag. Chateau Lacoste er beliggende i Cotes de Castillon, ikke langt fra St. Emillion. Dog er vinene lettere, da der også køligere samt mere leret jordbund. Nogle af jordlodderne godt drænet og her dyrkes der Cabernet Sauvignon. Hovedbestanddelen af vinen er Merlot med en mindre portion Cabernet Sauvignon. Ejerene af Lacoste har også vingårde i St. Emilion

chateau-lacoste-madogvinbloggen.dkChateau Lacoste 2007 er i starten en smule stram og tilbageholdene, mørk i duften, sorte bær, støvede krydderier og kølighed. Smagen minder meget om duften, dejlige læder-nuancer, krydderi, tobak og afslutter dejlig tørt og med en fin tannin samt en forbavsende fin længde, det lover godt.

chateau-lacoste-marker-madogvinbloggen.dkEfter mere end en time på karaffel begynder der at ske noget, smagen bliver meget bredere, mere åben og nuanceret, blødere og delikat. Mælket i duften understøttet af krydderi, finsk lakrids og tobak, suppleret af dejlige sorte frugt-nuancer. Smagen har taget på, mere delikat, stadig domineret af klassiske sorte bær-nuancer, syre og tannin, godt bakket op af vedvarende smag med tørhed.

Er man til klassiske Bordeaux-vine der både er vellavede, klassiske og modne er dette et godt bud. Fandt dem til kun 79,- pr flaske ved køb af 6 flasker. Lidt af et røverkøb!

Naumachos Rosso Piceno Superioré 2011 – Carminucci

Fra Abruzzo bringer vi en vin fra et mindre vinhus, hvis rødder daterer sig tilbage til 1928. Navnet er Carminucci, et lille familiedrevet vineri, med sans for kvalitet og vintradition. D.O.C. produktionen består af rød, hvid og rosevin, alle fra egne marker i de omkringliggende bakker. I marken er udbyttet fra stokkene lavt, hvilket bidrager til kvaliteten af de enkle druer og intensiteten samt smagen af vinen. Resultatet, en flot udnyttelse af potentialet i både vinmarkerne og druerne.

Vinproduktion er i bund og grund landbrug som meget andet. Man kan med fordel hæfte sig ved, hvor stor en indsats der lægges i arbejdet i markerne, der næsten altid, vil reflektere sig i slutproduktet. Har man modet på, at sætte sig kort ind i vinhusets gøren og kunnen samt deres fremgangsmåder, giver det ofte en retvisende indtryk af vinen og dets kvalitet.

Naumachos-carminucciMen lidt om vinen. 2011 Carminucci ”Naumachos” består af 70 procent Sangiovese og 30 procent Montepulciano.
Den har en dyb uigennemtrængelig mørk farve med lilla nuancer, der røber en fyldig vin med afrundede og behagelige tanniner. Den er i smagen blød, lang samt jordlig og krydret. En fremragende vin at servere med rødt kød, lam, lasagne og andre retter, der er stærke og krydrede i smagen. Kan også sagtens nydes alene. Husk at give den luft.

Rockbare Shiraz 2013 – McLaren Vale

Rocbare-Shiraz-2013Mit første møde med vinene fra Rockbare var årgang 2003. Det har siden dag 1 været vine som har leveret den mundfyldende potens og power som vi efterhånden forventer fra Australien, men også en elegance og ærlig frugt man kun kan holde af.

Men hvad så nu 10 år efter med årgang 2013 der lystigt er landet i DK … hvor er Rockbare ? .. og hvad siger mine smagsløg ? (kombineret med input fra hukommelsen).

Jeg starter med at bemærke en behagelig og afdæmpet duft der er elegant og ligefrem kølig. Efter lidt tid i glasset åbnes der op for mere mørk frugt der nu ivrigt kærtegner næseborene.

ROCKBAREDa nu smagsløgene informerer om at de vil lege med er det på tide at smage og forene indtrykkene. Rockbare skuffer ingenlunde her, da den besidder en afdæmpet, kontrolleret men stadig tungefavnende frugt der har en dyrisk undertone. Længden er i den rigtigt gode ende og formår at holde kadencen til det sidste. Efter endnu mere luft bløder frugten yderligere op, hvor de mørke røde toner perfekt balancerer styrke og elegance. En intens og smækker oplevelse jeg stille og roligt overvejer at parre med en stor beskidt bøf, der har fået lov til at kysse en glohed pande.

Både hukommelsen og smagsløgene er enige om at de (Rock)bare kan deres kram i det sydlige Australien.

Borgoforte 2013 – Toscana igt. Villa Pillo

BorgoforteVilla Pillo blev bygget tilbage i middelalderen, lige midt i Chianti området, ikke langt fra San Gimignano, Volterra og Siena. Det var dengang de vigtigste byer i området, hvor der både blev fremstillet og handlet med silke, alabast, lertøj og glasvarer.
I dag er Villa Pillo ejet af amerikaneren John Dyson, der også ejer vinerier i Usa. På Villa Pillo satses der primært på den lokale Sangiovese, Cabernet, Syrah og Merlot. Domænet fremstiller også olivenolie.

En god gammel kending i glasset, mørk, medium fyldig, med dejlig tørhed, charme og fasthed i smagen.

Stilen er typisk Super Toscaner stil: sammensætningen er Cabernet Sauvignon, Merlot og den område typiske Sangiovese drue, der dominerer med hele 50%

Pillo-Wineshop-VilaPillo-Borgoforte

Stilen er en blanding af en moderne Chianti og en Super Toscaner i den moderate ende af skalaen.
Druerne er høstet når de er optimalt modne, med den rigtige modenhed i druerne, ingen grønne tanniner.
Vinen er faktisk meget generøs i sin duft. Den vælter op ad glasset med varme og Cabernet, læg dertil  mørke bær, krydderi og en snert af forventet tørhed i smagen, som selvfølgelig skyldes den store mængde af Sangiovese.

Toscana-BorgoforteSmagen er igen præget af mørke bærnuancer, fasthed, krydderier og en snert af tørre solbær. Vinen hælder mod det fyldige uden at være tung, det skinner igennem at vinen har været fadlagret på små egefade. En herlig vin at nyde nu til evt lammeretter, pasta og klassiske toscanske kødretter. Magtfuld og velafstemt.