Chateau Lacoste 2007 – Cotes de Castillon

chateau-lacoste-2007-madogvinbloggen.dkMan bliver altid en smule bekymret, når man sidder med en Bordeaux fra 2007 årgangen. En årgang der ikke rangeres blandt de bedste, desuden er etiketten ikke just prangende, nærmest anonym.

Men alt det gøres til skamme af en herlig moden Bordeaux med både klassisicme, modenhed og god smag. Chateau Lacoste er beliggende i Cotes de Castillon, ikke langt fra St. Emillion. Dog er vinene lettere, da der også køligere samt mere leret jordbund. Nogle af jordlodderne godt drænet og her dyrkes der Cabernet Sauvignon. Hovedbestanddelen af vinen er Merlot med en mindre portion Cabernet Sauvignon. Ejerene af Lacoste har også vingårde i St. Emilion

chateau-lacoste-madogvinbloggen.dkChateau Lacoste 2007 er i starten en smule stram og tilbageholdene, mørk i duften, sorte bær, støvede krydderier og kølighed. Smagen minder meget om duften, dejlige læder-nuancer, krydderi, tobak og afslutter dejlig tørt og med en fin tannin samt en forbavsende fin længde, det lover godt.

chateau-lacoste-marker-madogvinbloggen.dkEfter mere end en time på karaffel begynder der at ske noget, smagen bliver meget bredere, mere åben og nuanceret, blødere og delikat. Mælket i duften understøttet af krydderi, finsk lakrids og tobak, suppleret af dejlige sorte frugt-nuancer. Smagen har taget på, mere delikat, stadig domineret af klassiske sorte bær-nuancer, syre og tannin, godt bakket op af vedvarende smag med tørhed.

Er man til klassiske Bordeaux-vine der både er vellavede, klassiske og modne er dette et godt bud. Fandt dem til kun 79,- pr flaske ved køb af 6 flasker. Lidt af et røverkøb!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *