Denne smækre sag var ventet med spænding da man jo skal være noget arrig, for ikke at værdsætte en frisk og lækker ung sag fra Beaujolais.
Næsen var først med kølige friske røde og mørke bær og den åbnede sig rimeligt hurtigt op i glasset. Nu var der valgt store Bourgogne glas der virkeligt giver mulighed for at få luftet vinen.
Den første slurk afslører en let-drikkelig og frisk bærdrevet frugt med mørke bær-nuancer og krydderi. Den ”tager på i vægt” efter noget tid i glasset (eller en karaffel) og får mere dybde samt struktur. Den er et super alternativ til en Bourgogne Rouge der normalt koster langt over det dobbelte for tilsvarende kvalitet.
Serveres enten let-afkølet til mad på en DANSK sommerdag, eller på en varm sommerdag hvor den kan hældes op direkte fra køleskabet.
Vi nød Chiroubles til en gang tapas med hjemmelavet soltørret-tomat pesto og mayonnaise. Her spillede det hele bare perfekt sammen og fik en regnvejrs-mandag til at føles som en sydfransk fredag.
Michael Pearson
specialøl, mad samt tilblivelsen af denne. Har en indbygget afsky-knap for "fabriksmad" og den moderne industrialiserede justering af råvarer. Sommelier og Vinpusher samt far til 3 dejlige unger.
Latest posts by Michael Pearson (see all)
- Ribera del Duero Zarus Gran Riserva – Bodegas Solorca - January 11, 2017
- Chiroubles 2014 – Domaine du Pressoir a Dames – Beaujolais - July 5, 2016
- La Source 2014 – Saint Jean du Barroux – Cote du Ventoux - July 1, 2016