Røgede Mozarella-kødboller i bacon-frakker med hjemmelavet mayonaise

kødboller-madogvinbloggen.dkDenne opskrift har floreret i forskellige udgaver både på Youtube og diverse blogs. Jeg har så tilladt mig at justere lidt på den og lave en tilpasset version. Nøgleordene er dog stadig den smeltede mozzarella-kerne og Bacon-frakken, her også tilsat en god gang autentisk røg fra Weberen.

Barbeque-krydderi-madogvinbloggen.dkBåde Barbeque-krydderi og Barbequesauce kan man vælge at lave fra bunden af, så det kan tilpasses ens smag, og eventuelt obskure chili-lyster. I denne omgang “snød” jeg og lavede en hurtig barbequemarinade, men var dog lige aktiv nok til at få banket min egen omgang krydderi sammen helt fra bunden i morteren.

meatballs-madogvinbloggen.dkKrydderiet skal jo igen tilpasses brugerne, og da der var en overvægt af børn som slutbrugere holdt jeg igen på chili. En stor morter er et must hvis man vil undgå at fedte for meget med det. Et par tørrede piri-piri, paprika, karry, sorte peberkorn, tørret fennikel, groft salt og et godt dask basilikum, og så ellers en omgang knofedt.

Opskriften passer til 3-6 personer afhængig af tilbehør og sult. Jeg lavede dobbelt portion, vi var 8 personer og der var en god stak til frokost næste dag. Det er hyggepille arbejde at stå og lave dem, men det kan gøres i god tid, sammen med ungerne.

Mozzarella Bacon-Banditter:
– 500 gram hakket oksekød
– 3 spsk. Rasp
– 1 sjat mælk
– 2 mozzarella kugler
– 2 pakker bacon (20 skiver i alt)
– 2 spsk. barbeque-krydderi
– 1 dl. Barbequesauce til pensling

kjøttbullar-madogvinbloggen.dkRør farsen af oksekødet, rasp, mælk samt barbeque-krydderiet meget godt sammen, så det hele er kommet til punktet der næsten er et nøk for klæbrigt. Deles nu op i 20 små portioner af samme størrelse, der alle mases godt flade til en god “kød-pandekage”. Hver mozzarella ost skære nu op i 10 lige store stykker (20 ialt). Her kan også benyttes små færdige mozzarella kugler for dem der er bange for knive.
Nu placeres der så en osteklump oven på et stykke fars der forsigtigt lukkes rundt omkring osten. Kødbollen rulles nu godt i håndfladerne som en stor kød-pebbernød til osten er helt forseglet inde i kødet. Vi ender omkring bordtennisbold størrelse. Så skal banditten have en strimmel bacon på, så den ikke fryser. Hver enkelt kødboller omvikles med et stykke bacon så alt kødet er pakket ind. En manøvre der mestres i løbet af få forsøg.

tomatsalat-madogvinbloggen.dkFor dem der vil smide dem i ovnen er det en 15-20 minutter ved 180 grader, men de fortjener altså bedre. En smækker lun Weber hvor der lige er smidt en gang røgflis eller en bette gren fra æbletræet er perfekt til at give den helt rigtige røgede smag.

Jeg har gode erfaringer med at pensle dem før de ryger på, og så ellers pensle dem 2 gange undervejs. Det giver en vildt lækker homogen glaseret effekt og fremhæver smagen. Husk at sætte en alu-bakke eller noget sølvpapir under da de drypper noget så dejligt.

Tilbehør til disse smækre røgede oste-banditter i bacon-lingeri kan tilpasses humøret og vejret. Vi lavede 2 slags salat, friskbagt brød og en lækker frisk dressing samt en hjemmelavet mayonnaise til.
I det spirende tidlige forår kunne bagte kartofler eller ligende være et godt match, men når først den lune sommeraften er landet, er salat og saftigt godt brød, med dressing og kryddersmør, endnu en gang et hit på terrassen.

salat-madogvinbloggen.dkDen ene salat i Tomat-Mozzarella versionen var garneret med hakket frisk basilikum, salt, peber samt olivenolie og et let skvæt balsamico eddike. Den anden salat var lavet på babyspinat, friske tomater, agurk, rød peber og tern af en god fast danbo ost.

Friskbagt-brød-madogvinbloggen.dkKryddersmør var rørt af en blok lurpak der efter en bette time på køkkenbordet, viste sig meget føjelig og nem at røre sammen. Her blev tilsat en god omgang af den krydderiblanding jeg havde lavet til kødet, samt noget knust hvidløg og hakket soltørret tomat for effekt og smag. Kæresten havde så bagt olivenbrød der havde den helt rigtige sprøde krumme og saftige midte.

dressing-madogvinbloggen.dkDressingerne var bare lidt over-kill da de begge hver for sig passer fint til ungernes favorit.. Ketchup. Det var en klassisk mayo rørt op af æggeblomme, sennep, hvidvinseddike, dijon-sennep, salt, peber og vindruekerneolie. Derudover kan man hurtigt splitte sin mayo op og røre flere forskellige for eksempel en Aioli, chili-mayo eller en esdragon version. Her er en komplet opskrift på mayonnaise, hvor der splittes op i lidt forskellige versioner senere. Den afbillede er en frisk version lavet af let creme-fraiche, salt, peber, paprika, karry, citronsaft, hakket purløg og et skvæt god balsamico.

meatboller-madogvinbloggen.dkVi nød en frisk og knasende sprød hvidvin på Sauvignon Blanc, mens der blev hygget og forberedt, dog skal muligheden for at benytte en lækker Prosecco i lignende situationer heller ikke afvises.
Til maden faldt valget på spanske 12 Meses fra Juan Gil, der simpelt passede perfekt til den røgede barbeque-bacon og ja jeg sidder stadig med et sagligt smil.

Michael Pearson

Kan da ikke andet end at være interesseret i god vin,
specialøl, mad samt tilblivelsen af denne. Har en indbygget afsky-knap for "fabriksmad" og den moderne industrialiserede justering af råvarer. Sommelier og Vinpusher samt far til 3 dejlige unger.

Author: Michael Pearson

Kan da ikke andet end at være interesseret i god vin, specialøl, mad samt tilblivelsen af denne. Har en indbygget afsky-knap for "fabriksmad" og den moderne industrialiserede justering af råvarer. Sommelier og Vinpusher samt far til 3 dejlige unger.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *