“At spise er en alvorlig sag i Italien”

Sølvskeen – Lindhardt og Ringhof. Italiensk kogebog for alle

SølvskeenSølvskeen, cementerer allerede i sit forord, at for italienerne er mad ikke noget man tager for givet og ikke noget man negligerer og at det bare skal være nemt

”At spise er en alvorlig sag i Italien.”

Det er da dejligt med denne modpolsholdning til den gængse, hva ska vi ha at spise? ”Noget nemt” Ikke fordi opskrifterne er besværlige og tidskrævende som udgangspunkt, men den grundlæggende er at det er godt og vellavet. Sommetider har man ikke tid til festfyrværkeriet, det kan man bruge weekenden på. Men at maden er vellavet og velafstemt er en meget vigtig ting for hele bogen og for italienernes selvforståelse. Med en nation af skiftende ledere og stor politiker lede og megen korruption er det nemmere at finde fællesskab og samhørighed om bordet.

Men hvad er denne farlige størrelse af en kogebog egentligt. I mange hjem kunne man jo godt frygte at Sølvskeen ender som livsstilpynt på kakkelbordet, for at signalere overskud og styr på livet.
Sølvskeen er et digert leksikalt værk over det italienske køkkens mangfoldighed og muligheder. Bogen er et fantastisk opslagsværk til inspiration når der skal fremtrylles dejlige simple, men velsmagende retter, enten rubriceret under råvaren eller placering i den så typiske italienske 3-5 (eller endnu flere) retters menu. Personligt er jeg indrettet finurligt nok til at opskrifter oftest er inspiration til retter qua metoderne til tilberedningen eller sammensætningen af råvarer.

Pasta-madogvinbloggen.dkNu er mit hjem også udstyret med Soya-, nødde-, æggeallergi, samt en omgang mælkeintolerance så, alt efter hvem der er hjemme skal diverse udelades. (til tider kommer der også Glutenallergi, Veganere, vegetarer og andre madforskrækkede personer forbi vores spisebord.. Dette vælger jeg så at se som en udfordring til at kunne erstatte, justere og tilpasse. Men lige præcis derfor er den basale tilgang til madlavningen, så smækker, at have på plads, når man mangler inspiration der gør det nemmere kan trylles med ingredienserne. Derfor er sølvskeen et fabuløst og ligefrem essentielt redskab, som det uhyre gode opslagsværk det nu en gang er.

Sølvskeen er da også en spændende bearbejdning af de italienske opskrifter, hvor de er tilvirket og tilpasset så vi her i norden føler os så dejligt hjemme i den. Her er ingredienserne nøje gennemgået så det ikke er helt umuligt at gennemføre, hvor der ellers til tider ville være behov for solide kontakter til suspekte smuglere eller yderst specialiserede importører af godter fra støvlelandet. Sproget og metoderne i teksterne er ligetil og dejligt nemme, så man føler sig straks hjemme. Jeg har brugt mange hyggestunder med ungerne på at finde ud af hvad vi nu skal lave til aftensmad, hvor de har hjulpet til og ikke følt sig på herrens mark når vi sammen gik i gang. Jeg genlæste lige opskriften til den Purerede Svampesuppe (på side 253) som jeg lavede med min dengang 11 årige søn da vi først købte bogen. I bund og grund har det været en hyggelig tur ned af Memory Lane, hvor jeg har husket mange hyggestunder i køkkenet med spændende retter.

PastaPasta lavet fra bunden var så næste projekt med den yngste der har udbedt sig at vi lavede det sidste fredag sammen med en flødesauce med kantareller. Her fandt jeg så opskrift og fremgangsmåde på side 312 (æg kan så erstattes med lidt olie i æggeallergiens navn) og der er en lækker flødesauce med champignoner på side 565, hvor der trylles til Kantareller for at det passer.
Enkelt og ligetil og så får rebellen i mig tilfredsstillet sine lyster i justeringens hellige navn. Men man kan altså også bare følge den slagne gang og blive dejlig mæt og begejstret.

Et overflødighedshorn på skrift på smækre 1.504 sider som alle bør eje – Kjøv den nu!

Michael Pearson

Kan da ikke andet end at være interesseret i god vin,
specialøl, mad samt tilblivelsen af denne. Har en indbygget afsky-knap for "fabriksmad" og den moderne industrialiserede justering af råvarer. Sommelier og Vinpusher samt far til 3 dejlige unger.

Author: Michael Pearson

Kan da ikke andet end at være interesseret i god vin, specialøl, mad samt tilblivelsen af denne. Har en indbygget afsky-knap for "fabriksmad" og den moderne industrialiserede justering af råvarer. Sommelier og Vinpusher samt far til 3 dejlige unger.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *